Girl – popkultur, køn og identitet

Ordet “girl” er både simpelt og komplekst. På overfladen henviser det blot til et barn eller en ung kvinde. Men i popkulturens, internettets og identitetspolitikkens verden har “girl” udviklet sig til noget meget mere. Det er blevet et sprog, et udtryk og et kulturelt værktøj, der spænder fra empowerment til ironi, fra girlboss til e-girl.

Denne artikel undersøger “girl” som kulturelt begreb: hvordan det bruges, hvad det betyder, og hvorfor det både hyldes og kritiseres i moderne samfund.

Fra barn til ikon

Traditionelt har “girl” betydet en kvindelig person under voksenalderen. Men i både sprog og kultur er grænsen mellem girl og woman blevet mere flydende. I mange sammenhænge bruges “girl” nu også om voksne kvinder – enten for at signalere ungdom, fællesskab eller en bestemt stil.

Udtryk som “girls’ night out”, “hey girl” og “the girls” handler ikke nødvendigvis om alder, men om social kode, kønnet fællesskab og tone. “Girl” er i dag også et kulturelt identitetsudtryk.

Girl i popkultur

Popkulturen har været afgørende for udviklingen af “girl” som ikonisk begreb. Fra 90’ernes “girl power” (tænk: Spice Girls) til 2010’ernes “girlboss”-æra og nutidens TikTok-“girlies”, har ordet ændret form og betydning igen og igen.

Eksempler fra popkultur:

  • Girl power: Feminint fællesskab og styrke, særligt forbundet med 90’erne
  • Mean Girls: Satire og stereotyper om teenagepiger, men også en kultklassiker
  • Girls (HBO-serien): Millennials og kompleks kvindeidentitet i en usikker verden
  • VSCO girl / e-girl / clean girl: TikTok-subkulturer med stærke æstetiske udtryk

Ordet “girl” er blevet en slags kulturel variabel – noget man kan tage på, afkode og genfortolke, afhængig af tid og kontekst.

Girl og femininitet

“Girl” hænger tæt sammen med forestillinger om femininitet – både i klassisk og nyfortolket forstand. Det kan handle om pastelfarver, neglelak og selfies – men også om sårbarhed, styrke og samspil mellem køn og identitet.

I nogle tilfælde bruges “girl” til at hylde det feminine: “pretty girls can be smart too”. I andre tilfælde bruges det kritisk eller ironisk: som et opgør med de forventninger, der knytter sig til det at være pige eller kvinde.

I LGBTQ+-miljøer og blandt unge kvinder (og nogle gange mænd og nonbinære personer) bruges “girl” som et legende og frigørende begreb – en måde at udforske femininitet uden nødvendigvis at være låst fast i biologisk køn.

Girlboss, girl dinner og girl math

I 2010’erne fik vi “girlboss” – et forsøg på at kombinere femininitet og erhvervssucces. Begrebet blev hurtigt populært, men også kritiseret for at være overfladisk og kapitalistisk feminisme. Siden er det blevet ironiseret og omformet i netkulturen.

I 2020’erne har TikTok og sociale medier skabt nye girl-begreber:

  • Girl dinner: Små snacks og tilfældige madkombinationer serveret med stolthed
  • Girl math: Sjove og absurde logikker om penge og forbrug, især brugt af kvinder
  • Girlhood: En mere æstetisk og poetisk hyldest til det feminine og bløde

Disse begreber blander selvironi, æstetik og social samhørighed – og skaber fællesskaber baseret på sprog og leg.

Kritik og debat

Men “girl” er ikke uproblematisk. Kritikere mener, at brugen af “girl” om voksne kvinder kan være infantiliserende og bidrage til, at kvinder ikke tages alvorligt. Andre peger på, at begrebet ofte udelukker mangfoldighed og repræsenterer en snæver, vestlig, hvid og slank kvindetype.

Der er også en debat om, hvorvidt “girl culture” fremmer forbrug, kropsfiksering og overfladiskhed – eller om det netop skaber rum for sårbarhed, humor og fællesskab. Sandheden er nok, at det afhænger af, hvordan og hvem der bruger det.

Afrunding

“Girl” er et lille ord med stor rækkevidde. Det rummer alt fra empowerment og æstetik til ironi og modstand. Det kan være både oprigtigt og performativt, både frigørende og begrænsende.

I en digital tidsalder, hvor identitet formes i samspil med memes, TikToks og mikrofællesskaber, er “girl” blevet et levende begreb. Det er ikke noget, man nødvendigvis er – men noget, man gør. Og det gør det til en af de mest interessante kulturelle markører i vores tid.